Årets Pressefoto 2014

Årets Reportage (Udland)

Årets Reportage (Udland)

2008

2009

2010

2011

2012

© David Høgsholt
Med vekslende styrke har det burmesiske militær, der tidligere udgjorde landets ledende junta, igennem halvandet år ført krig mod oprørshæren Kachin Uafhængigheds Hær (KIA) i Kachin-staten i det nordlige Myanmar (Burma). Over 100.000 kachiner er blevet drevet på flugt og lever nu i flygtningelejre. Kachinerne er sprogligt, kulturelt og religiøst forskellige fra den burmesiske majoritet i landet og blev ved Myanmars selvstændighed lovet udbredt selvstyre. Autonomien blev sat på standby af 60 års diktatur, og det er et grumt paradoks, at nu hvor Myanmar er friere og mere reformvenligt end de seneste mange årtier, er krigen kommet til Kachinstaten. Reform-præsidenten Thein Sein’s har uden virkning beordret hæren til at stoppe offensiven, og i december eskalerede konflikten yderligere. Regeringshæren satte kamphelikoptere og jagerfly ind mod Kachin-hærens stillinger, og i dagevis regnede mortergranater ned i junglen. Igennem de seneste 18 måneder er over 100.000 kachiner flygtet fra kamphandlingerne og regeringshærens vedvarende morterangreb. Her venter en gruppe flygtninge på rationeringsmærker i Jeyang-lejren, der huser ca. 7500 fordrevne. Burmeserne vil ikke lade FN-nødhjælpsarbejdere rejse ind i de KIA-kontrollerede områder, og FN har indtil videre ikke villet rejse ind via de uofficielle grænseovergange fra Kachin-staten til Kina. De internationale hjælpeorganisationer, som allerede arbejder i Myanmar, er bange for at sætte deres tilladelser over styr ved at hjælpe i de KIA-kontrollerede områder. Resultatet er, at nødhjælpen ikke slår til. Og en lokal organisation, som administrerer lejrene, siger at over 20% af de 0-5-årige er under­ernærede. På trods af disse forhold har langt de fleste fordrevne valgt at flygte til de områder, oprørshæren kontrollerer. Alternativet er at bo under burmesisk kontrol.

2013