Årets Pressefoto 2014

 

Historien bag Årets Pressefoto


Udstillingen 1974 i Fyns Forum. Foto: Carsten Reenberg.

Årets Pressefoto blev afholdt første gang i 1975.

Pressefotografforbundets bestyrelse havde efter inspiration fra Norge og især Sverige, der havde kåret 'Årets Bild' siden 1959 taget initiativ til en konkurrence, hvor alle medlemmer blev inviteret til at indsende op til to billeder i hver af de tre kategorier samt fem billeder i 'Allround-kollektion', der senere blev omdøbt til Årets Pressefotograf. Alle billeder skulle være taget i 1974.

Ialt indkom der 360 billeder, der alle blev udstillet i Fyns Forum fra 7.-16. marts 1975 i forbindelse med 'Fotomessen 1975'. Man havde indkaldt dommere fra de øvrige nordiske lande til at udpege vinderne. Fra Fyn turnerede udstillingen rundt i landet.


Såvel kulturminister Niels Mathiasen som overborgmester Egon Weidekamp dukkede op til åbningen af 1976-udstillingen i København. Foto: Ukendt fotograf.

De efterfølgende år blev konkurrencen gennemført på samme måde, men af hensyn til udstillingens størrelse blev man nødt til at foretage en udvælgelse blandt de indsendte billeder.

Fra 1977-udstillingen begyndte man at udsende et katalog i tilknytning til udstillingen og den praksis er man fortsat med. Antallet af indsendte billeder lå i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne på 700-1000 billeder pr. år.

Hovedprisen til den fotograf, der havde taget Årets Billede, som Årets Pressefoto i begyndelsen blev kaldt, bestod af en pris på 5.000 kr. fra Kulturministeriet samt en skulptur, 'Årets Robert', som var skænket af billedhuggeren Robert Jacobsen.

Nordjyllands Kunstmuseum betalte for fem bronzeafstøbninger af skulpturen.

Åbningen

Efter det første år med åbning på Fyn flyttede åbningen derfor året efter til Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Her blev udstillingen åbnet de efterfølgende tre år, indtil Pressefotografforbundets bestyrelse ragede uklar med museets ledelse. Museets daværende direktør forlangte nemlig at være enebestemmende i forhold til uddelingen af 'Årets Robert', men det ville Pressefotografforbundet ikke bøje sig for.

Udstillingen af billeder fra 1978 åbnede derfor i 1979 på Københavns Rådhus, der blev udstillingens faste udstillingssted frem til 1986.

I det år besatte en gruppe BZ'ere overborgmester Egon Weidekamps kontor, mens fotografen Henrik Saxgren fotograferede løs. Han blev efterfølgende anholdt og anklaget for ulovlig indtrængen på linje med BZ'erne.

Som protest valgte Pressefotografforbundets bestyrelse at flytte udstillingens åbning fra København til Odense og i de efterfølgende 21 år var Brandts Klædefabrik i hjertet af Odense det naturlige hjemsted for åbningen af Årets Pressefoto.

Siden 2009-udstillingen er åbningen sket i Den sorte Diamant på Det kongelige Bibliotek.

De første år af udstillingens historie blev vinderne offentliggjort, så snart dommerne var færdige med at votere. Men fra konkurrencen 1995/1996 gik man over til - for at øge spændingen - blot at offentliggøre navnene på de nominerede. Først ved udstillingens åbning i starten af mars blev vindernavnene offentliggjort.

Etik

Som udgangspunkt er det dommernes afgørelse, hvilke billeder, der kommer med på udstillingen og hvem, der skal modtage de prestigefyldte priser. Men ved 1993-udstillingen besluttede Pressefotografforbundets bestyrelse, at et af billederne i Årets Pressefotograf-kollektionen ikke måtte udstilles, da motivet blev betragtet som krænkende for en af de personerne på billedet.

Fra kopier til digital upload

I starten skulle fotograferne selv indsende papirkopier af billederne. Senere skulle man indsende to eksemplarer af hvert billede - den ene skulle være navngivet, og den anden anonym. De anonyme kopi blev brugt til bedømmelsen, mens den navngivne blev udstillet. I en periode skulle man tillige medsende de originale negativer, så der kunne fremstilles udstillingskopier ud fra det.


Dommerne er i gang med at bedømme indsendte billeder fra 2002. Foto: Lars Horn.

Dette logistiske helvede - både for fotograferne og for udstillingskomiteen - blev i 2000 gjort lidt lettere, da man åbnede for indsendelse af scannede filer på CD eller DVD sammen med kopier af billederne.

I 2004 tog man skridtet fuldt ud og lod deltagerne uploade deres bidrag til en central server. Det gav en gevaldig stigning i antallet af indsendte billeder, der i 2006 nåede sit foreløbnige højdepunkt med 3526 fotos. Lidt over en fjerdedel af medlemmerne deltog i konkurrencen.

Bedømmelsen foregik i begyndelsen ved at de mange fotos blev spredt ud på gulvet i Jyllands-Postens Aurora-sal, hvorefter dommerne gik rundt og udvalgte vinderbillederne. Da der fra 2004 kun blev indsendt digitale filer, blev bedømmelsen foretaget på en computerskærm.

TV og multimedie

Fra begyndelsen handlede Årets Pressefoto om foto, men fra 1988 begyndte man også at bedømme tv-indslag. Det år gik TV2 i luften og mange af tv-fotograferne var organiseret i Pressefotografforbundet. Den første Årets TV-fotograf blev Carsten Reenberg, der året forinden var blevet kåret som Årets Pressefotograf. Han havde altså taget springet fra de faste til de levende billeder.

Fra 2003 kårede man også de bedste multimedieproduktioner. Denne specielle form for fotojournalistik havde fået nyt liv med interenettets mulighed for interaktion og man forventede sig meget af denne publikationsform.

I de senere år har der dog været langt i mellem de interaktive bidrag til multimediekategorien, hvor de liniære fortællinger har domineret. I de fleste tilfælde kunne multimedieproduktionerne lige så godt have været indsendt i tv/video-kategorierne, hvilket da også var tilfældet.

Kritik

Årets Pressefoto er gennem årene blevet mødt af kritik både fra egne medlemmer og fra folk uden for Pressefotografforbundet.

Fra medlemmernes side er det hyppigste kritikpunkt, at det er for svært at få billeder med på udstillingen, hvis man ikke har været i udlandet og (underforstået) har fotograferet død og ødelæggelse. Med den begrundelse afholder mange medlemmer sig fra at deltage.

Andre siger, at de ikke forstår dommernes valg, og undlader at deltage, fordi de ikke vinder noget eller får billeder med på udstillingen.

Men trods kritikken viste en medlemsundersøgelse i 2012, at hovedparten af medlemmerne betragter Årets Presefotos om et vigtigt udstillingsvindue for faget, som de nødig vil undvære.

Photoshop

Den digitale udvikling inden for fotografiet har givet mange muligher, der ikke alle er forenelige med det klassiske pressefotografi, bl.a. muligheden for at ændre et foto i et billedbehandlingsprogram, så det efterfølgende er svært at opdage.

I deltagerbetingelserne stod der tidligere, at man ikke måtte indsende sammenkopierede billeder. Det blev i 2005 ændret til denne passus: "Fotos indsendt til Årets Pressefoto skal give en troværdig gengivelse af det, der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket".

Ved konkurrencen for billeder optaget i 2008 valgte dommerne at indhente råfiler fra en række deltagere, fordi man fandt, at billederne var photoshoppet for meget.

I 2011-konkurrencen besluttede Pressefotografforbundets bestyrelse at diskvalificere nogle serier, som man mente ikke levede op til deltagerbetingelserne. Det medførte en længere debat blandt medlemmerne, om hvilke regler, der skal gælde i en konkurrence som Årets Pressefoto.

Publikumssucces

Det ændrer dog ikke ved, at udstillingen Årets Pressefoto er populær blandt publikum landet over, og at det medfører stor eksponering i dagbladene, når vinderne bliver kåret.


Udstillingen 2011 på Den sorte Diamant. Foto: Johnny Frederiksen.