Årets Pressefoto 2002

Alle udstillede billeder

Alle udstillede billeder

Spisevægring - 23-årige Ryan Junkuhn er en af de få drenge, der lider af spisevægring (1:4).
Spisevægring - I morgen vil han gøre det. Spise. Men dæmonerne får alligevel overtaget. Den indre stemme vinder igen (2:4).
Spisevægring - Ryan er forlængst holdt op med at føle sult. Følelsen af mæthed siger ham ikke noget (3:4).
Spisevægring - I flere år har Ryan med en vægt på 34 kilo fået sondemad og psykiatrisk behandling. En livstruende tilstand for en mand på 179 cm (4:4).
Kristoffer og Preben, begge 15 år, i gang med at varme op på Stefans værelse forud for en ungdomsskolefest i Nivå.
Husmor Teresa og bedstefar Josef Dobrowolska lever nøjsomt på gården uden for Wrochav, Polen. Middagen består af agurkesuppe.
Styr på tøjlerne - Leif Hansen er hesteholder. Hver weekend sommeren igennem tager han rundt til de forskellige ringridningsfester i det sønderjydske, og holder heste for rytterne, når det er tid til ølpause og lignende. Han kan styre 25 heste på én gang. Mod betaling selvfølgelig, men indtjeningen er hemmelig.
Søren Holst er færgemand og smed for indbyggerne på Hjarnø i Horsens fjord, og han kan reparere det meste. I sin fritid er hans lidenskab at reparere gamle Morris Mini’er, for hvilket han er blevet kendt - også uden for Hjarnø.
Sydhavnen - Københavns fattigste bydel.
Yemen - I terrorens skygge. Drenge leger på gaden i hovedstaden Sanaa.
Cosco i Peru - Drengene lever et liv på gaden, men tager det ugentlige bad på »La Casa de los Hombres del Sol« - et værested for gadebørn.
Ekskong Peter af Farum - Brixtofte stod for årets nedtur.
Jonas i vandseng med musikvibrationer. Multihandicappede og udviklingshæmmede i Københavns Amt har fået et nyt sansehus i Gentofte.
En fortabt Henning Bakkegaard konstaterer, at to af længerne på hans gård ved Vordingborg ikke står til at redde, da ejendommen brænder.
Store dele af den sydtyske by Dredsen var i august 2002 lagt under vand. Vandstanden i floden Elben var steget til ni en halv meter eller mellem fire og fem gange over den normale vandstand på grund af kraftige regnskyl.
Brudeslør udsat for Hanstholm-vind.
Englevinger - Den 26-årige kvinde har fået tatoveret vinger på ryggen. Projektet har taget et år. Hun er skolelærer, og ønsker at være anonym, fordi hendes vinger er private. »Det er min ret at vise dem frem til dem, jeg ønsker. Ikke alle skal vide det«.
Fly og fugle over Saltholm.
Sjælland Rundt - Når det regner hele dagen, må man være opfindsom for at holde vandet ude (1:4).
Sjælland Rundt - Punktering (2:4).
Sjælland Rundt - Spisepause for de våde og kolde deltagere (3:4).
Sjælland Rundt - Hovedparten af det 292 km lange motionscykelløb køres i styrtende regnvejr, men nogle af tilskuerne langs ruten har garderet sig mod vejret og sulten (4:4).
Grundlovsmøde - »De nationale følelser, nationalstaten og hjemlandet er hypermoderne«, sagde integrationsminister Bertel Haarder i sin grundlovstale.
Palæstinensisk demonstration i København i forbindelse med det israelske fodboldlandsholds besøg i Danmark.
Murad Storm Mujahid har tidligere været Bandidos-leder. Nu er han konverteret 100 % til islam og må derfor leve under jorden - i skjul for sin fortid.
Fodboldkamp i Bagdad.
Rune Schmidt er en af de garvede drenge på Danmarks Tatoveringsmesse. Han er tatoveret over hele kroppen. På ryggen har han den indiske gud Shiva.
Johnny Jensen har netop fået lavet sin første tatovering på Danmarks Tatoveringsmesse. Tatoveringen bærer hans datters og hans eget navn, og det er en overraskelse til hende.
Eik Blume er autist. Han lever det meste af sit liv indendøre på institutionen Gefion i Holte.
Jens er Jesus’ stedfortræder. Gud og djævlen kommunikerer gennem hans skæg og hår.
Danmarks EM-damehåndboldhold modtages på Århus rådhus. Målvogter Karin Mortensen var turneringens bedste spiller og en vigtig årsag til, at Danmark fik guld. Hun hyldes på balkonen af tusindvis af fans.
Leg forbudt! - Der er ikke meget plads til begejstring i frikvartererne på de københavnske skoler.
Tro, håb og Lindø - En af Danmarks sidste store industrivirksomheder, Lindø-værftet på Fyn, kæmper mod konkurrence fra både asiatiske og europæiske værfter. Tilbage i 70’erne var omkring 6.000 mennesker ansat. I dag er der kun lige over 2.000 tilbage. Alligevel bygger værftet i dag lige så mange skibe som den gang, som følge af øget produktivitet, og de ansatte er - trods krisen - optimistiske omkring værftets fremtid (1:5).
Tro, håb og Lindø - Arbejdere i agtersektionen på endnu et A. P. Møller-containerskib (2:5).
Tro, håb og Lindø - Morgendis over tørdokken (3:5).
Tro, håb og Lindø - Den lille kran på kanten af tørdokken løfter »kun« 100 tons (4:5).
Tro, håb og Lindø - Stålsektionerne venter på kajen inden montering. De største vejer op til 470 tons (5:5).
Monrovia - En mand returnerer til havnekajen. Han har været på plyndring på et kæntret ukrainsk skib, der ligger som et trist monument over situationen i Liberia. Det væltede skib er populært blandt desperate mænd, der sniger sig ind på havneområdet for at få adgang til skibet for at finde vraggods. Ud over risikoen for anholdelse, risikerer de også at blive kvæstet eller dræbt, som adskillige før dem, når de svømmer ind i de ustabile containere efter noget brugbart, der kan sælges og dermed skaffe penge til mad (1:5).
Monrovia - Folk samles for at lytte til en gadepræst. Et syn, der ofte møder én i Liberias hovedstad, hvor enhver prædiken om frelse eller et bedre liv, får tilhørerne til at glemme landets desperate situation (2:5).
Monrovia - Fodbold er utrolig populært i Liberia. Oftest spilles der i bare fødder eller i flip-flop-sandaler. Der er sjældent råd til sko. De unge mænd drømmer om udenlandske fodbold-kontrakter for at komme væk fra elendigheden (3:5).
Monrovia - Efter en hård nat på havet er en af fiskerne faldet i søvn under sin båd beskyttet mod den brændende tropesol. Fiskerne tilhører en af de ganske få grupper, der stadig har job (4:5).
Monrovia - En havnearbejder dirigerer losningen af containere. 1.500 af verdens skibe er registreret under Liberia-flag. 700 af dem kommer fra EU-lande (5:5).
En tjetjensk dreng i en gammel Volga på en markedsplads i Grosny.
En kvinde venter på at høre nyt fra Grosny. Hun bor sammen med nogle hundrede andre tjetjenere på en nedlagt kaffefabrik i byen Nazran i Ingusetien.
Avalon Cemetary, Soweto - Her ligger 430.000 begravet. Hver weekend kommer 200 nye til (1:3).
Avalon Cemetary, Soweto - For at følge med dødstallet må graverne bruge en rendegraver (2:3).
Avalon Cemetary, Soweto - Der er altid 200 tomme grave på kirkegården. Det svarer til antallet af begravelser hver weekend (3:3).
Hund og hund imellem.
Der blev luftet hunde som holdninger, da den store anti-EU-demonstration bevægede sig gennem byen. København var vært for det historiske EU-topmøde, hvor 10 nye lande blev lukket ind i varmen.
På grænsen mellem Polen og Hviderusland - Hviderusserne henter bl.a. kød og vaskemaskiner i Polen. Varer, som er luksus i Hviderusland. Men det bliver der sat en stopper for, når Polen bliver medlem af EU, hvor det vil kræve visum at passere grænsen.
Lidt brugt, lidt gammelt, lidt ridset, lidt skrammet - hos marskandiseren i Istedgade.
Aksel og Solvejg Østergaard 2002 - »Jeg har levet et langt liv som husmand, som min far gjorde det før mig. Så det føles lidt vemodigt at være den sidste af slagsen. På den anden side ville jeg nødig sætte tiden tilbage, for vores liv er jo blevet fantastisk meget bedre«, siger Aksel.
Mongolsk nomadefamilie i deres store filt-telt: Fra venstre: Amarsaikham 26 år, Bank 62 år, Battushig 4 år, Battesingel 2 år, Ayush 57 år og Byamba 24 år.
DM i bodybuilding - Fascination, vanvid, skønhed, gru, sved, tårer, muskler, jern, narcissisme, spejle - bodybuilding har alt.
Villy Pedersen i sit lille fiskehus, der ligger på Nordhavnen i København.