Årets Pressefoto 2007

Alle udstillede billeder

Alle udstillede billeder

Byen ved verdens ende. Det er det nye boligdanmark. I dag skal man ikke gemme sig bag hækken, formumme sig bag dobbeltmurede gulsten og skjule sine morgenritualer. Man stiller sig derimod op i glas- og arkitektramme.
Dagen før Copenhagen Marathon afholdes et børnemaraton, hvor aldersgruppen 8-15 år løber to km. Denne uheldige fyr kom ikke alene sidst fra start, men han faldt også i en mudderpøl efter ca. 80 meters løb. Det er hans mor, der kommer løbende i baggrunden for at hjælpe sønnen på benene.
Nøgenløb Roskilde Festival.
Bikerne. Putte er gået kold.
Nik og Jay. Når Nik og Jay er på tour, er der tradition for et koncept, der kaldes ?pick and choose?. Det går ud på, at bandets trommeslager efter koncerten går ud blandt publikum og vælger nogle piger, der får lov til at komme med backstage, hvor de får mulighed for at hænge ud med drengene. Efter koncerten i Rønne på Bornholm blev pigerne inviteret med på bandets hotel, hvor festen i løbet af natten fandt vej til jacuzzien.
SMil. Spændt op til lir.
SF holder valgfest i Pumpehuset, hvor Villy Søvndal holder sejrstale.
Fogh udskriver valg kl. 13 på Christiansborg. Senere på eftermiddagen er Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti allerede ude og dele valgfoldere ud på Strøget i København, hvor hun blandt andre møder rapperen Zaki til højre.
Folketingsvalg. Der blev kastet lange blikke og kæmpet om opmærksomheden under valg-kampens anden og sidste duel på DR1 mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.
Et øjeblik. Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti: ?Jeg tænkte på, at jeg skulle ned og lægge tøj i vaskemaskinen, inden det næste hold journalister dukker op...?
Et øjeblik. Villy Søvndal, Socialistisk Folkeparti: ?Jeg tænkte på en debat, som jeg skal deltage i senere. Og hvem jeg er oppe imod.?
Et øjeblik. Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre: ?Jeg prøvede at visualisere, at jeg var ude og plukke markblomster til en sommerfest. Der var også tidsler, men jeg fandt et sted at ligge ned, hvor jeg kunne se den blå himmel. Og så kunne jeg mærke de små dyr krible og krable ...?
Et øjeblik. Naser Khader, Ny Alliance: ?Jeg tænkte på, at der lige nu var otte mennesker, der sad og ventede på mig.?
Et øjeblik. Frank Aaen, Enhedslisten: ?Først tænkte jeg på en forhandling, vi har her på Christiansborg om nogle timer. Men så tænkte jeg: Det er da dumt, når man bliver bedt om at sidde og slappe af. Så til sidst tænkte jeg på min ferie. Jeg har lige været på Malta. Der er så smukt.?
Et øjeblik. Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokratiet: ?Hvad jeg tænkte på? Det er min sag. Noget rart.?
Et øjeblik. Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti: ?Jeg skulle jo slappe af, så jeg tænkte på Vivaldis ?De Fire Årstider?. Så jeg var lige ved at falde i søvn.?
Ungdomshuset nedrives, og en af de tidligere brugere havde denne kommentar.
Angreb. Politiet forsøger her at jagte de brostenkastende demonstranter i forbindelse med, at Ungdomshuset er blevet ryddet få timer før.
Oprør på Christiania. Flere demonstranter anholdes under tumulten i Pusherstreet.
Ærgerligt, at dette også er dansk hverdag! Demonstration for et nyt ungdomshus og forsøg på at besætte Grøndalspark Allé 13 i København ender med ballade, knippelsuppe, tåregas og anholdelser.
Imam Abu Laban er død, og hans kiste følges af flere tusinde muslimer, da den bæres igennem gaderne i Københavns nord-vest-kvarter.
Folketingsvalg 2007. Enhedslistens ungdom demonstrerer med en kysseaktion imod 24 års-reglen på Strøget i København.
Grønlands fremtid. Elisabeth Heilmann føder en søn på Dronning Ingrids Hospital.
Unge i Nuuk. Ivik, 25 år, og far på deltid til Aviana på 9 år. I Danmark får 8 ud af 1000 kvinder børn, inden de er fyldt 20. I Grønland er tallet 8 ud af 100.
Cowboyland i Las Vegas. Undervisning i, hvordan man mest effektivt skyder med forskellige typer pistoler og geværer.
Tom Sangild, 213 kilo tung landmand fra Herning, var ked af sin størrelse og rejste derfor til Belgien for at blive fedmeopereret.
Fodboldfjolset. I en vanvittig EM-kvalifikationskamp Danmark-Sverige i Parken bringer Sverige sig foran 3-0 i løbet af 25 minutter, men Danmark får udlignet til 3-3 med et kvarter igen. Kort før tid giver Christian Poulsen svenske Markus Rosenberg en mavepuster under en batalje. Dommeren ser det ikke, men linjevogteren gør ham opmærksom på det. Rødt kort til Christian Poulsen ? og straffespark til Sverige i sidste minut. Det bliver dog aldrig sparket, for ?Fodboldfjolset? gør sin entré og angriber den tyske dommer Herbert Fandel. Denne afbryder efter rådslagning kampen, og Danmark dømmes som taber med cifrene 3-0. Den største skandale i dansk fodbolds historie.
Der var dømt brusebad, da FC Fyn tog imod Varde IF på Odense Atletikstadion en søndag aften i september.
I Ordrup kører ?Kyllingen? alias Michael Rasmussen for første gang løb efter at være blevet sendt hjem i utide fra Tour de France, hvor han havde den gule førertrøje og lå til at sejre. Han er aldrig testet positiv for doping, men han spandt sig selv ind i så mange løgne, at hans arbejdsgiver Rabobank valgte at trække ham ud af løbet.
Ghanas kvinder. Den kvindelige høvding Nopoga.
Oversvømmelse, Uganda. Uganda Floodings, Soroti district. En mand på vej over en ødelagt vej i det Nordøst-lige Soroti district i Uganda. Mange veje blev skyllet væk og gjorde mulighederne for at modtage hjælp næsten umulige, medmindre man var i besiddelse af en båd eller havde penge til at betale for at blive fragtet over de store områder, hvor meterdybt vand gjorde al færdsel umuligt.
Bangkok, Thailand AIDS i Burma. I næsten 50 år har det burme-siske folk lidt under et undertrykkende militærstyre, hvis økonomiske politik og foragt for befolkningen har ført til en katastrofal helbredssituation i landet. Omkring halvdelen af landets budget går direkte til hæren, hvis størrelse er fordoblet siden 1988 ? mens udgifterne til sundhedsvæsenet udgør under en halv procent, svarende til under 25 kr. pr. indbygger om året. Først for nylig anerkendte militærstyret tilstedeværelsen af en regulær HIV-epidemi, selv om regimet kalkulerer med kun en tredjedel af de op mod en million smittede, de fleste lokale og internationale NGO?er regner med. Mindre end 8.000 af de smittede bliver behandlet ? stort set ingen af staten ? så fremtidige generationers liv er på spil. Khin Mya Mya (t.v.) og Hla Hla Min trøster hinanden i et tempel i Yangon. Den burmesiske junta tilbyder ingen hjælp til de smittede, så munkene i et par af byens templer tager sig, i samarbejde med oppositionspartiet NLD, af patienterne. 28-årige Khin Mya Mya fik virussen, da hendes mand forlod hende med deres to børn, og hun blev tvunget til at arbejde som sex-arbejder. Da sygdommen tog over, endte Khin Mya Mya med at bo på en togstation, hvor hun tiggede mad fra de rejsende. En munk fandt hende der og tog hende med til templet. Men det var for sent ? hun døde tre måneder senere.
Oversvømmelse i Uganda. Mændene har gået i flere timer for at redde kvæget fra vandet, der bliver ved med at stige. I første omgang har de været nødt til at efterlade kvinder og børn ved deres sammenstyrtede lerhytter.
Karenske flygtninge i Burma. En karensk far fra flygtningelejren E Tu Hta pakker sin dødfødte baby ind i en plastiksæk, inden han begiver sig op af bjerget for at begrave den.
Verdens tørreste sted. Bjergene i Valle de la Luna er skabt af salt, mineraler, vind og vejr.
Kontrasternes Libanon. Bint Jabel. Håndværkere fra Syrien tager sig en bøn og en lur. De er i færd med at genopbygge nogle få af de huse, der kan reddes efter de voldsomme kampe mellem Hizbollah og den israelske hær under krigen i 2006.
Det årlige G8 topmøde blev i år afholdt i Heiligendamm i Nordtyskland. Ledere fra otte af verdens industrialiserede nationer samt EU mødes og diskuterer verdens økonomiske og politiske tilstand. Tilsammen repræsenterer lederne 13% af verdens samlede befolkning og 65% af verdensøkonomien. Beslutningerne på disse møder har stor betydning for resten af verden, så mødet er altid anledning til kæmpe demonstrationer. I to døgn lykkedes det tusindvis af demonstranter at blokere de tre indfaldsveje til Heiligendamm, mens mødet stod på. Undervejs opstod der tumult mellem politi og demonstranter, ved vestindgangen trængte politiet på et tidspunkt en stor gruppe demonstranter tilbage med vandkanoner.
March sæson. Klokken er kvart over fem om morgenen den 12. juli, og fire unge protestanter bunder nok en øl i skæret fra de sidste flammer fra gårsdagens gigantiske bål på Shankill Road i Belfast, Nordirland. Protestanternes årlige fejring af katolikkernes nederlag ved Slaget ved Boyne i 1690 er en tilbagevendende kilde til uro mellem de to religiøse grupperinger på trods af fredsaftalen fra Langfredag 1998. Også i år deltog titusinder protestanter i Orangeordenens marcher overalt gennem Nordirlands seks counties. Blandt katolikkerne valgte mange at holde sig indendørs.
Tørklædesagen. Tyrkiet, Kayseri, Mændene mødes ved Cami-i kebir moskeen i Kayseri til fredagsbønnen. Guls familie stammer fra Kayseri og Islam står stærkt i området.
Skovbrand i Grækenland. En afbrændt bjergside efter bran-dene på Peleponnes.
En barndom bag tremmer. I et ungdomsfængsel i Letland får de 119 karseklippede drenge kun lov at bade én gang om ugen. Den lettiske regering nægter, at der er tale om et fængsel. Alligevel er drengene omkranset af vagttårne og tre hegn med pigtråd.
En barndom bag tremmer. TV, Internet og al anden kontakt med omverdenen er forbudt i fængslet, så ventetiden bliver ofte brugt på at læse romaner.
En barndom bag tremmer. Hver onsdag har drengene et par timers fritid, hvor de kan hænge ud i gården og ryge smøger. 17 drenge ? den yngste af dem blot 14 år gammel ? er dømt for mord.
En barndom bag tremmer. I Letland koster det op til fire års fængsel at stjæle, så der er masser af tid til eftertanke.
En barndom bag tremmer. Fængselschef Raimonds Rusmanis blotte tilstedeværelse bringer nervøse trækninger hos drengene. Af sikkerhedshensyn patruljerer fængsels-vagter konstant i 20-mandscellerne.
En barndom bag tremmer. At dømme ud fra de knoglede skæbner rækker de tre rationerede måltider om dagen ikke altid til at holde sulten i skak.
Det nye Kina. Gratis cigaretter. Bryllup i den rige bydel Yu Bei. Gommen Wang Yu, 28, arbejder inden for politiet, mens bruden Cheng Yi, 27, er i finanssektoren. Ved velkomsten bydes alle mandlige gæster gratis cigaretter fra et fad, mens kvinderne får tilbudt bolcher.
En lidt for stor limousine prøver at køre Anita og Robin helt ind til bryllupsfesten. Den må opgive halvvejs og bakke ud.
Dansepigerne. Kurderne betaler ca. 100 kr. for at se pigerne danse to danse. Pengene skal deles med musikerne, der spiller på de traditionelle pakistanske instrumenter. Bagefter kan kunderne lave aftaler med pigernes mor, der fungerer som deres alfons. Seksuelle ydelser koster ca. 500 kr.
I anledning af sin 60 års fødselsdag gennemfører Bjørn Nørgaard en halvanden times kunstaktion i et galleri i Beijing.
Bluesmusikeren Mads Christen Hansen på vej til at bryde igennem ? i DGI-byens svømmehal. For et par år siden opgav han sit studium på RUC for at hellige sig musikken 100%, og han lever nu af sin stemme og evner med en guitar. Det foreløbige højdepunkt i hans unge karriere var, da han varmede op for Madeleine Peyreux i Birmingham Symphony Hall i foråret.
Asylbørn. Mina 10 år fra Irak. Har været 7 år i Danmark. Hun bor stadig på Kongelunden med sin mor, sin storesøster, sin lillesøster og sin storebror. Hendes far har opholdstilladelse og bor i Danmark, men ikke på Kongelunden. Han besøger familien, men har en anden familie.
Sandra Day, en diva på Vesterbro.
Dirigent Lars Ulrik Mortensen. Dirigere kan han ikke, påstod Lars Ulrik Mortensen i et interview i Politiken. Han foretrækker at kalde sig ?energistyrer og impulsgiver? ? med mimik og gestik og sproglige lignelser ansporer han sit faste ensemble, Concerto Copenhagen. Den 2. juni modtog han Leonie Sonnings Musikpris.
Peter Bastian.
Forurening i Kinas Shanxi-provins. Den ekstremt høje forurening har sine omkostninger for indbyggerne i Linfen. De lokale klinikker ser stadig flere tilfælde af f.eks. bronkitis og lungekræft.
Hijra - hverken mand eller kvinde. Radha.
Våd fest. Espen fra Norge er på sin 17. festival. Inden regnen ramte den vådeste Roskilde Festival nogensinde, gravede han et hul for at jordkøle sin vodka. Hullet blev oversvømmet, og Espen må dykke for at finde de dyre dråber.