Årets Pressefoto 2012

Alle udstillede billeder

Alle udstillede billeder

© David Høgsholt
Med vekslende styrke har det burmesiske militær, der tidligere udgjorde landets ledende junta, igennem halvandet år ført krig mod oprørshæren Kachin Uafhængigheds Hær (KIA) i Kachin-staten i det nordlige Myanmar (Burma). Over 100.000 kachiner er blevet drevet på flugt og lever nu i flygtningelejre. Kachinerne er sprogligt, kulturelt og religiøst forskellige fra den burmesiske majoritet i landet og blev ved Myanmars selvstændighed lovet udbredt selvstyre. Autonomien blev sat på standby af 60 års diktatur, og det er et grumt paradoks, at nu hvor Myanmar er friere og mere reformvenligt end de seneste mange årtier, er krigen kommet til Kachinstaten. Reform-præsidenten Thein Sein’s har uden virkning beordret hæren til at stoppe offensiven, og i december eskalerede konflikten yderligere. Regeringshæren satte kamphelikoptere og jagerfly ind mod Kachin-hærens stillinger, og i dagevis regnede mortergranater ned i junglen. Igennem de seneste 18 måneder er over 100.000 kachiner flygtet fra kamphandlingerne og regeringshærens vedvarende morterangreb. Her venter en gruppe flygtninge på rationeringsmærker i Jeyang-lejren, der huser ca. 7500 fordrevne. Burmeserne vil ikke lade FN-nødhjælpsarbejdere rejse ind i de KIA-kontrollerede områder, og FN har indtil videre ikke villet rejse ind via de uofficielle grænseovergange fra Kachin-staten til Kina. De internationale hjælpeorganisationer, som allerede arbejder i Myanmar, er bange for at sætte deres tilladelser over styr ved at hjælpe i de KIA-kontrollerede områder. Resultatet er, at nødhjælpen ikke slår til. Og en lokal organisation, som administrerer lejrene, siger at over 20% af de 0-5-årige er under­ernærede. På trods af disse forhold har langt de fleste fordrevne valgt at flygte til de områder, oprørshæren kontrollerer. Alternativet er at bo under burmesisk kontrol.
Sheymar, 9 år, blev såret af en bombe foran sit hus. Hun mistede bl.a. et ben. Hendes mor omkom sammen med andre familiemedlemmer.
Arbejderkvarterer i Dhaka. Det er meget svært at fastslå, hvor mange mennesker der bor i slumområderne i og omkring Bangladeshs hovedstad Dhaka. Men man regner med, at det er et sted imellem 7 og 9 millioner mennesker, altså omkring halvdelen af millionbyens indbyggere.
Thailænderne går helt ud i ekstremer, når de deltager i Vegetar festivalen i Phuket Town. Kun fantasien sætter grænser for de vildeste piercinger.
Cem’s storesøster, Sibel Aydin, bliver hjulpet væk af sin fætter og mand, efter hun har lagt blomster på sin brors grav. Cem kommer fra en familie, hvor mange har høje uddannelser. En af fætrene er cancerforsker på Herlev Hospital, en er bioanalytiker, og en tredje er ingeniør. For Cem var det altid lidt anderledes. Inden sin død arbejdede han som kundekonsulent i et callcenter. Han var glad for sit arbejde og havde taget pause fra HF for at spare penge op til en lejlighed og et bryllup.
Nogle børn passerer en oversvømmet taxi på Åvangen i Lystrup ved Århus. Et kraftigt regnskyl ramte Danmark. Områder omkring Lystrup ved Århus blev hårdt ramt. Også enkelte huse blev oversvømmet.
Anti-facister forsøgte at blokere Venstres Ungdoms lokaler i indre by ved et møde, VU havde arrangeret med Daniel Carlsen, stifteren af Danskernes Parti.
Süder Lygum den 16. juni 2012: Grænsehandel-butikken Priss åbner med et knaldtilbud for nøgne kunder: Fyld indkøbskurven for 2000 kroner, og få varerne for 0 kr. Kun 100 mennesker in natura blev lukket ind, og mange måtte gå forgæves.
Førstemanden i Føtex. Forhenværende statsminister, men stadig Venstres øverste chef, Lars Løkke Rasmussen, besøgte fredag den 1. juni Føtex i Holstebro. Her diskuterede han blandt andet grænsehandel – i øl- og vandafdelingen. Snakken om afgifter fik den sure mine frem på en dag, hvor nyheden om rekordlav opbakning i befolkningen til Socialdemokraterne nok ellers har fået ham til at hente det helt store smil frem.
Annette Vilhelmsen vinder formandsposten i SF og bliver indsat som erhvervs- og vækstminister. Her bliver nyheden præsenteret på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet. Fra højre Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt og Annette Vilhelmsen.
Det var en overraskelse, da Annette Vilhelmsen blev valgt til Folketinget i 2011. På samme måde kom hendes formandskandidatur til SF som en overraskelse for hende selv. Hun anede ikke, hun ville stille op, før en politikerkollega udtalte sig rosende om hende i medierne. Nu står hun i spidsen for et presset SF efter Villy Søvndal.
Præsident Barack Obama holder vælgermøde på Ohio State Universitet i Columbus. I et meget tæt opløb med republikanernes Mitt Romney genvinder demokraternes Barack Obama titlen som ”President of the United States” ved valget tirsdag den 6. november. Under sloganet ”We’re going forward” kan han fortsætte sit arbejde de næste fire år som USA’s 44. præsident.
Færøerne: Tórshavn er med sine 18.000 indbyggere landets hovedstad. Det er her, de unge kommer til at gå i skole, shoppe og hænge ud.
Færøerne: Kári Nielsen, 16 år. Leivur E. Reinert, 15 år. David D. Heinesen, 16 år. De tre drenge bor i Tórshavn, hvor de går i 10. klasse.
Færøerne: Kambsdalur er Færøernes yngste bygd med knap 200 indbyggere. En ny børnehave er netop blevet færdig, men lokalerne står halvtomme, fordi der ikke er nok børn i området.
Færøerne: Midt i Atlanten ligger Færøerne som 18 grønne dråber spredt i havet. Isoleret fra resten af verden lever de knap 50.000 færinger et liv tæt på natur og religion, tradition og slægt. Men Færøerne er mere end det. Under overfladen findes en generation af unge, der er vokset op med de gamle normer, men hvor en ny, globaliseret virkelighed er begyndt at sætte sine spor. Hvor man kan åbne sin computer og lade hele verden strømme til sig eller købe internationale magasiner hos den lokale køb­mand. Hvor en ung fisker nu drømmer om at blive digter, i et samfund hvor 95 procent af eksporten kommer fra fiskeri. Bag de rust­brune fjelde hænger tunge skyer. For hvad gør et gammelt samfund, når de unge rejser væk og ikke kommer tilbage? Mange færøske unge arbejder inden for fiskeriet, fordi der er altid arbejde og gode penge at tjene. For nogen bliver det en overgang til uddannelse, for andre bliver det en levevej.
Færøerne: Selvom Færøerne ligger 1400 kilometer fra Danmark, er mange unge optaget af dansk kultur.
Færøerne: To 10. klasser fra folkeskolen i Fuglafjørður hjælper i deres idrætstime med forberedelserne til den årlige fåreslagtning.
Færøerne: På stranden ved det sydlige Tórshavn nydes livet med højt til loftet.
Færøerne: Det er især kvinder, der flytter fra Færøerne for aldrig at komme tilbage.
Italien vinder semifinalen ved EM, og Italiens storhed hyldes på Piazza Popolo i Rom.
OL i London. Den 17-årige kinesiske gymnast Jinnan Yao nærstuderer bommen under kvindernes holdkonkurrence.
Alberto Contador gjorde i 2012 comeback efter to års karantæne for doping. Her ses han t.h. i duel med Joaquin Rodrigues på den vilde stigning mod mål på 16. etape, og få dage efter tog han den samlede sejr i Vuelta a Espana.
Open Water, Christiansborg Rundt 2012.
Indledende runde i holdkonkurrencen i dressur. Natalie zu Sayn-Wittgenstein på hesten Digby.
Landsbyen Golyamo Bukovo i Strandja bjergene i Bulgarien holder byfest. Festens hovedattraktion er brydekonkurrencen, som tiltrækker mange lokale brydere, men også en del som rejser meget langt for at deltage og for at vinde en af hovedpræmierne... et får.
Synkronsvømning, GI40 Hermes, 25 medlemmer. På landsplan er der 8 foreninger og cirka 250 medlemmer. Synkronsvømning er en af de mindste hobbyer i Danmark, hvis man måler det på antallet af medlemmer. To af pigerne fra GI40 Hermes er med på Danmarks juniorlandshold i synkronsvømning, der her venter på at opføre deres serie til de Nordiske Mesterskaber.
Cosplay, SVScon, Anime Kita, 166 medlemmer. På landsplan er der 5 foreninger med i alt 350 medlemmer. Cosplay er et nyt fænomen i Danmark. Det udspringer fra Japan og består af de engelske ord ‘costume’ og ‘play’, som betyder kostumeleg. De udøvende mødes til arrangementer klædt ud som deres yndlingstegneserie- eller tegnefilmfigurer. Karaktererne er ofte fra de japanske manga-tegnefilm, men i princippet kan det være en hvilken som helst figur fra en hvilken som helst tegneserie- eller film.
Queenstown, Eastern Cape, Sydafrika. Tre nyligt omskårne drenge, nu voksne mænd, lytter sammen med en ven og deres busk-doktor (i blå jakke) på, at de ældre kvinder, der er til festen, fortæller dem, hvordan de bør leve resten af deres liv. De tre må ikke have øjenkontakt med andre end venner på samme alder. Og slet ikke med de ældre kvinder.
Kharkiv, Ukraine. Tusinder af gadebørn bor i kældre, kloakker og forladte huse i Ukraines næststørste by, Kharkiv. For at overleve bliver de nødt til at stjæle og prostituere sig. En dreng går her tur med sin vens baby. Vennen er på arbejde og har derfor overladt pasningen til ham. Mange af børnene får selv børn i en meget ung alder.
Kinesiske arbejdere syr Asics-sko på en fabrik i Hubei i den centrale del af Kina, hvor lønningerne er lavere end ved kysterne. Kina er stadig ”Verdens Fabrik”, og landets eksportindtægter svarer stadig til 25% af landets bruttonationalprodukt. Men i de seneste år har de kinesiske arbejdere fundet ud af deres værd og er begyndt at forlange højere lønninger og bedre arbejdsvilkår. Især i kystregionerne, hvor de første ”industrizoner” blev anlagt, har arbejderne tvunget bedre forhold igennem. Her er lønningerne for fabriksarbejderne lidt over fordoblet igennem de seneste tre år (fra ca. 820 danske kroner om måneden til 1800 danske kroner). Men fabriksejerne er i deres evige jagt efter den billigste arbejdskraft begyndt at rykke fabrikkerne ind i Centralkina.
Yang Yi på 6 tager sit tøj på en tidlig januar-morgen i bjerglandsbyen Laoyangjia i Kinas fattige Anhui-provins. Hun er et af de ca. 58 millioner kinesiske børn, som vokser op uden deres forældre, der har forladt landsbyerne for at søge arbejde i storbyerne. Yang Yi bor med sine bedsteforældre og ser sine to forældre to gange om året. Hun ser dem i en lille uges tid, når de er hjemme i landsbyen til kinesisk nytår, og så ser hun dem i en uge om sommeren, hvor hun får lov at bo hos dem på den byggeplads i Shanghai, hvor de arbejder.
I den egyptiske by Al Haram er folkets levestandard blevet tydeligt forringet siden begyndelsen af Det Arabiske Forår. Byen, hvis økonomi er fuldstændig afhængig af turisme, er ramt, fordi der i 2011 udeblev mere end fem millioner turister i forhold til i 2010. I mere end tusind år er turister kommet til byen for at opleve pyramiderne og sphinxen, men nu er her stille. Nogle sælger deres heste, mens andre håber på, at turisterne vil vende tilbage, og at revolutionens vidunder vil vise sig. Azose, 61 år, har arbejdet i Sheik Abu Azizas's stald i 33 år. Her lejer han heste og kameler ud til turister, som vil se pyramiderne. Azose har aldrig set så få turister i byen som nu – et år efter revolutionen brød ud i Egypten.
Antallet af turister i Egypten faldt med fem millioner i 2011 i forhold til 2010.
På vej til pyramiderne og sphinxen går turisterne forbi en ønskebrønd. Få kaster penge i den. I Egypten lever mere end to millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, selvom de har et fuldtidsarbejde.
Flere end hundrede mænd går gennem byen Al Haram i et begravelsesoptog. I baggrunden ligger fortidens konger og dronninger begravet i pyramiderne, som er et af verdens vidundere.
I dag begraves 86-årige Sadia. Hun levede hele sit liv i Al Haram og døde naturligt. Ved en anden grav knæler en mand. Hans ansigt er fortrukket i smerte. Hans 6-årige datter døde pludselig. Ingen kendte dødsårsagen. Der er kun mænd på kirkegården. ”Kvinderne bliver derhjemme, fordi de græder for meget,” fortæller en mand.
Det er dyrt for gommens forældre at holde bryllup. Derfor holder brødrene Hanni Torture og Mohammed Abu Ab­goud deres bryllup sammen. Gæsterne giver ikke brudeparrene gaver, men penge.
Hosein er lige blevet færdig med dagens arbejde i staldene i Al Haram. Han har ansvaret for hestene og kamelerne, som han fodrer og passer. Nu er han på vej hjem for at vaske sit ansigt og tøj for støv.
Den lokale dyrelæge fortæller, at mange ikke har råd til at prioritere dyrevelfærd på grund af krisen, som revolutionen har skabt. De fleste heste lider af fejl- og underernæring samt ubehandlede skarvesår fra sadlen.
JOHANNES DALEN GISKE, 21 år, studerer Internationale studier ved Universitetet i Oslo, medlem af AUF siden 2005 i Akershus og Nesodden – Overlevede Utøya, hvor han var matrosleder. Regnen silede ned, mens den lille færge, MS Thorbjørn, bevægede sig mod fastlandet. Johannes Dalen Giske havde fået melding om, at der stod en politimand på landsiden, som skulle over til øen. Det virkede naturligt med tanke på bomben i Oslo. Men da de kom til frem til den lille kaj på landsiden måtte han alligevel spærre øjnene op ved synet af den svært bevæbnede politimand. Han havde en stor riffel over skulderen, en pistol i bæltet og en tung kuffert med. Og – hvad der virkelig undrede Johannes – hvide iPhone-høretelefoner hængende fra ørerne. På vej tilbage til Utøya stod politimanden på dækket. Han virkede rolig. Lidt fjern. Da de kom ud til øen, besluttede Johannes at blive på båden. Politimanden havde sagt, at der ville komme to betjente mere. ”Under mindecerenomien den 21. august oplevede jeg for første gang, hvordan sorg kan gøre fysisk ondt. Jeg vidste på forhånd, at de ville læse navnene op på alle de afdøde, men da navnene kom, et efter et, så mange jeg kendte, faldt jeg helt fra hinanden. Det var som en kanonkugle i brystet. Det efterfølgende skoleår prøvede jeg at følge med, så godt jeg kunne, men det var svært. Hver gang jeg prøvede at få læst, dukkede der noget op. Der var en dag, som jeg havde besluttet mig for at bruge på bare at læse. Men aftenen før kunne jeg læse en beretning fra politiets afhøring af Breivik, som et medie havde fået fat i. Han havde stået og overvejet, om han skulle gå ned til båden og skyde mig, men havde droppet det, fordi han troede, jeg var civil. Og det var først da, at jeg forstod, hvor tæt på, jeg havde været. Jeg kunne ikke sove. Jeg rystede. At opretholde en almindelig tilværelse det sidste år har været svært.”.
WELLNESS FOR DEMENTE. Vi har alle behov for nærhed, og hovedbundsmassage og blide ansigstsstrøg er en stor nydelse, når du er gammel og dement, og det er mange år siden nogen har rørt ved dig på en kærlig måde. Stilhed er desuden en mangelvare, når man bor på et stort plejehjem med masser af beboere, personale og aktiviteter. Kate Versterre på 92 år er hukommelsessvækket og bor på Plejecenter Sølund. Her er de begyndt at tilbyde de demente beboere wellness – med stor succes: Det hjælper dem til at huske og reducerer psykisk smerte, aggressivitet og angst.
Bandet The Nielsen Sisters udkom i 2012 med deres første plade ”We are Multitude”. Bandet ledes af Nielsen, som også leder kunstprojektet Das Beckwerk.
Filminstruktør Henning Carlsen i forbindelse med hans nye film "Erindring om mine bedrøvelige ludere".
Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller sidder på første række ved den ordinære generalforsamling i A.P. Møller – Mærsk A/S torsdag den 12. april 2012 i Bella Center, København. Det blev Hr. Møllers sidste generalforsamling. Han døde fire dage senere, 98 år gammel.
38-årige Lisa Parker og hendes mand har brugt mellem 25.000 og 30.000 dollars på at få et barn via en rugemor i Indien. Det er eksklusiv fly, hotel og advokatudgifter. Hun er ked af, det opfattes så kontroversielt verden over. ”Det føles rent faktisk som om, hun gør noget for mig, og jeg gør noget for hende”, siger hun om samarbejdet. Lisa Parker takker sin rugemor og ønsker hende alt det bedste, kort inden kejsersnittet skal foretages.
Den etiopiske Mekane Yesus kirke ejer og driver Aira Sygehus, et lille, men efter etiopisk standard velfungerende hospital beliggende i det vestlige Etiopien nær grænsen til Sudan. Mange patienter må gå i dagevis for at nå frem til behandling. Området er et af verdens fattigste, og de færreste har råd til at betale for transport. Hospitalet har flere gange modtaget vordende mødre, som har gået i dagevis for at nå frem med dødfødte børn dinglende mellem benene.
Det er i en grotte i franske Lourdes, at Jomfru Maria i 1858 åbenbarer sig for den 14-årige Bernadette Soubirous. Bernadette er taget ned til floden Le Gave med nogle veninder for at rode affald igennem. Over 200.000 frivillige tager til Lourdes hvert år for at hjælpe de syge. De sicilianske frivillige fra den italienske organisation U.N.I.T.A.L.S.I. har rejst to dage med tog til Lourdes. De arbejder typisk 12-14 timer i døgnet i fem dage, inden turen går tilbage til Sicilien.
Kriseramte Spanien skal spare, og det rammer uddannelsessektoren hårdt. I et land, hvor 56 procent af de unge er arbejdsløse, har det vakt harme og ført til store demonstrationer, som her hvor unge marcherer i Madrids gader under generalstrejken.
Campingområdet på Roskilde Festivalen blev tømt, da Bruce Springsteen samlede over 70.000 mennesker foran Orange Scene.
Den ulmende konflikt mellem Sydsudan og Sudan truer med at udvikle sig til regulær krig. I de nordlige områder, der grænser op til Sudan, især i Syd-Kordofan og Øvre Nil, er mere end 5.000 mennesker blevet dræbt og over 500.000 fordrevne. De massive vandproblemer i Jammam-lejren gør flygtningene desperate. De er begyndt at bore efter nye vandkilder tilfældige steder i lejren. Ved de officielle vandposter er der ofte op til seks timers ventetid.
I maj måned 2012 lå 4-årige William Julius Jørgensen i isolation på Rigshospitalet på sjette måned. Uden at lægerne vidste, hvad han fejlede – de kunne bare konkludere, at den ellers så livlige dreng var blevet lam i hele kroppen.
En kvinde er blevet fundet død derhjemme. Derfor er hun blevet lagt i en ligpose og ligger nu i kølerummet. Snart vil hendes krop blive klædt på og puttet i kiste.
Damernes brudefest. Få dage efter Lis Kromann har mistet sin far, opdager hun til sin store overraskelse, at hun har arvet 130 brudekjoler af ikke nyere dato, som hendes far i sin tid har kautioneret for. Veninderne tilbage fra medicinstudiet på KU beslutter sig for at hjælpe Lis med at komme af med nogle af kjolerne og køber hver en kjole incl. sko og pynt for 500 kr. Fredag den 15. juni 2012, hvor kirkelige homovielser bliver tilladt, ”gifter” Lis sig med alle ”medicindåserne” Lena, Kajsa, Rikke, Mette, Laura, Mie og Julie ved et mægtigt gilde i den lille lejlighed på Nørrebro. Dagen byder ud over klassisk tre retters menu selvfølgelig på øl-kroket i Nørrebroparken, Mie’s hjemmelavede bryllupskage, Lena’s tobaksfad med småt brændbart, brudevals med tilhørende hamonikaspil, mange ”knæfald for øllen” og en tale til himlen med tak til Lis’ far, for at han har været så flink at kautionere, så de nu kan have det så sjovt.
Sesse Rasmussen. Et ud af 65.000 fattige børn i Danmark.
Resterne af thanksgiving middagen står på bordet og katten, Garfield, kigger sultent på kødet. I baggrunden kører amerikansk fodbold.
En regnfuld mandag formiddag i marts på Slagelse bibliotek. Kursus i at leve med kroniske smerter.
Jacob Bergen flyttede til Bolivia med sin familie, fordi livet i den tidligere koloni i Mexico blev for løssluppent: ”I Mexico søgte mennonitterne hele tiden mere forbrug. De købte biler og lignende for at gøre livet lettere. Vi flyttede for at lægge afstand til det. For at beskytte vores levevis. Vi ville have mulighed for at koble fra og arbejde hårdt.”.
Drengeafdelingen på Herlufsholm Kostskole.
Siden han var helt ung teenager, har 22-årige Jonas Skrøder været sponsoreret. Fra nogle får han tøj, sko, skateboards og hvad han ellers har brug for, mens enkelte giver ham penge og stiller en lejlighed til rådighed i Stockholm. Men Jonas vil hellere bo i København med sine venner end at koncentrere hele sit liv om at blive professionel.
Da moderens angst var størst, brugte Jane mest nætterne på at sidde i sin rede i skarnsdyngerne og surfe på computeren efter artikler om psykiatri eller samle elektroniske puslespil. Hvis hun da ikke kravlede op i deres fælles seng for at nusse sin mor til ro. Om dagen vågede hun over moderen, skrev klagebreve til statsministeren eller ombudsmanden, sørgede for mad og medicin. I dag har moderen det bedre – på billedet er det en hyggestund i soveværelset fredag aften, inden de skal sove.
Grundet de farlige levevilkår på området har den Filippinske regering bebudet, at der i den nærmeste fremtid vil blive taget fat i problematikken. Rygterne siger, at der snarest vil blive bygget nye beboelses­områder til de nuværende beboere. Men for mange af beboerne er dette måske slet ikke løsningen. Roels De Losre har arbejdet med gadebørn siden 1989 og har haft tæt tilknytning til Smokey Mountain lige siden. Han forklarer: ”For mange af beboerne er det en psykisk ting. De lever efter de helt simple værdier. Hvis de en dag har tjent 200 pesos, jamen så kan de have god samvittighed, de kan få noget at spise, sove lidt og glemme bekymringerne for en stund. Hvis de også skal tænke på husleje, el og vandregningen samt andre ting, så går det galt for dem. Vi skal huske på, at de lever meget fra dag til dag herude i Smokey Mountain.”.
Pho Kyaw, 32, passer sin kone, Khin Soe Win, 31, på et bosted for HIV-smittede i Yangon. Parret har været sammen i seks år og blev gift en måned tidligere. Kort efter blev Khin Soe Win alvorligt syg. Manden, Pho Kyaw, er selv tidligere patient på shelteret, men har været i succesfuld behandling i over et år. Han er langturschauffør og kører op igennem det nordlige Myanmar og over grænsen til Kina – en rute, som NGOere har kaldt ”AIDS-motorvejen” efter, at det blev kortlagt, at det var den vej, smitten spredte sig mellem landene. Pho Kyaw indrømmer, at han højst sandsynligt er blevet smittet under et besøg hos en prostitueret mange år tidligere, men han blev først testet, da han blev syg for lidt over et år siden. Tidligere brugte politiet kondombesiddelse som bevis på prostitution, og sexarbejdere og deres kunder turde derfor ofte ikke have kondomer på sig. Politiet har også arresteret sundhedsaktivister for at dele kondomer ud.
Konen til en HIV-smittet mand bærer ham ind til hans seng i et bosted for HIV-smittede i Yangon. I årevis ignorerede landets tidligere junta den store HIV-epidemi, og selv med de nye reformer har regeringen ikke sat ind mod sygdommen, og over 75% af de smittede kan ikke komme i den livsreddende ARV-behandling. Bostedet er startet af medlemmer fra Aung San Suu Kyis parti, og patienterne kommer hertil fra alle egne af landet i håbet om at holde sig i live længe nok til at komme ind i et af de få behandlingsprogrammer i Yangon. For få år siden var bostedet yderst kontroversielt. Juntaen så det som en provokation, at Suu Kyi valgte at hjælpe sit folk på et område, hvor generalerne intet gjorde. Oprindeligt havde partiet fire bosteder. To af dem var i samarbejde med munke, men juntaen tvangslukkede dem og smed patienterne på gaden. Men med den senere tids opblødning er arbejdet i shelterne blevet nemmere. Hvor de for et par år siden kæmpede for at få pengene til at slå til, er deres situation nu bedre. Efter at Suu Kyi er blevet løsladt, tør den burmesiske middelklasse åbenlyst støtte hendes HIV/AIDS-arbejde, og det er netop fra civilsamfundet, at de fleste af programmets penge kommer. En smule kommer fra internationale donorer, men ingen penge kommer fra staten.
På vej mod toppen, Montmartre.
Der er knap så mange børsmæglere på Wall Street, som der har været. Aktiehandlen foregår i stigende grad elektronisk – men der er stadig prestige i at have adresse i den berømte gade.
Fasanjagt på Sophienholm gods. Fasanjagt er en større underholdningsindustri. Hver år udsættes over 1 million fasaner i Danmark, som senere på året bliver skudt af jægere, der i gennemsnit betaler 200 kr. per nedskudt fasan. Selve kødet er dog kun 9 kr. værd, og til tider kan det være svært at sælge de mange fasaner.
Vi besøger heste- og kreaturslagteriet A/S Hjalmar Nielsen på Slagterivej 3 i Aalestrup. Vi får en snak med indehaver og direktør Lars Andersen og følger med i arbejdsgangen på virksomheden. Et lidt barskt job. Moderne maskiner og udstyr har lettet opskæring og partering. Der slagtes omkring 35.000 kreaturer og 1.000 heste om året på virksomheden.
Arbejde i døgndrift. Høsten kom fint i hus for de fleste af Danmarks landmænd. Ved Allindelille, i Vestsjælland, var Rasmus Friis Thorsen ved at høste det sidste hvede trods en lille reparation af et knivblad.
Roskilde Festival fredag nat. En flok venter på det første morgentog.
Fiona Eleonora Gavin bor med sin familie i det nordlige Irland. Hun fik sin første violin, da hun var tre år gammel. I dag er hun otte år, og selvom folkemusikken for hende blot er en leg, er hun med til at holde liv i en over tre hundrede år gammel musikkultur, der stort set er uddød i de fleste andre vestlige lande.
”Show your tits for the boys!!!” En pige viser sine bryster frem for en mængde fulde festaber, der alle er blevet lyserøde efter vandkamp med sangria. Det er dog ikke alle i mængden, der kan nøjes med at kigge.
Roskilde Festivalen: Sjælen er sort som guld, når den vandrer ud i natten.
Jernstøber Hans Rasmussen startede i 1856 i Frederiksgade i Odense med tre ansatte. 100 år senere var der 500 ansatte, og i 1966 skiftede man navn til A/S Tasso. I dag er Tasso ejet af Birn-koncernen, og virksomheden beskæftiger omkring 50 ansatte, der laver strengestøbning til videre forarbejdning i metalindustrien. På billedet ses Søren Lind.
Prins Henrik kører fra Tivoli med sine to hunde i sin Centurion 1958, som han har arvet fra sin svigerfar, daværende Kong Frederik den 9. Prins Henrik forlod Humørklubben i Tivoli, efter at han havde været i Restaurant Grøften. Billedet viser hans forhold til sine to hunde.
Occupy Wall Street-bevægelsen afholder demonstration på Union Square i New York. Bevægelsen protesterer blandt andet imod den ulige fordeling af rigdommen i USA, og den havde en vis opbakning i den amerikanske befolkning i begyndelsen af 2012.
Naturisterne. Alle på Solbakken Camping hjælper til, hvis de kan. Sven Erik Clausen er god på havetraktoren, så det er hans opgave, når noget tungt skal flyttes.
© Anders Birch
Et Blad falder til Himlen. ”Jeg kunne ikke længere holde ud at se min far være spærret inde i et hamsterbur på demensafdelingen på et plejehjem. At besøge ham dag efter dag med min 2-årige datter uden at han kunne huske os. At være nødt til hver gang at fortælle ham, hvem han var, og hvor han var, og at mor var død, og at jeg var hans søn og var blevet gift og havde fået et barn. Ved hvert besøg blev verden nulstillet og vi startede forfra igen.” Sådan beskriver forfatteren Knud Romer den sidste tid med sin demente far. Et langtrukkent farvel, der først for alvor fuldbyrdes, da Knud Romer i samarbejde med komponisten Bent Sørensen og DR's pigekor får opført værket 'Et blad falder til himlen' i Tivolis koncertsal som en afsked til faren. I dokumentarfilmen af samme navn følger vi tilblivelsen af koncerten fra de sidste samtaler mellem Knud Romer og faren på plejehjemmet, hans død på hospitalet, rydningen af barndomshjemmet i Nykøbing Falster og den fuldendte koncert i koncertsalen. Filmen 'Et blad falder til himlen' handler om det universelle: at dø, at blive voksen, at være den næste generation, der en dag skal dø – fortalt af Knud Romer. Instruktører: Didde Elnif og Anders Birch. Producer: Caroline Schlüter Bingestam. Executive Producers: Tine Grew Pfeiffer og Christoffer Boe. Klippere: Kasper Birch, Signe Rebecca Kaufmann og My Thordal. Lyddesign: Hamid Hagh. Lyddesign, konsulent: Peter Albrechtsen. Komponist: Bent Sørensen. Associate producers: Per Damgaard Hansen og Anne Ellemann. Producerassistent: Siri Bøge Dynesen. Praktikanter: Line Kejser, Morten Eisby og Rebecca Maria B. Jacobsen. Tonemestre, koncertoptagelser: Thomas Birch og Aske Hoeg. Grafik: Jacob Birch. Klippeassistent: Luis Marcelo Pinto. Online: Anders Svanborg Kjeldsen. Colorgrading: Ricco Højland Hansen.